Kom med indenfor i cafeen Tryk her

I onsdagscaféen er vi et fællesskab af Nørrebro'ere. Her gives der god plads til alle, også det skæve og upolerede, og vores medarbejdere står klar til at byde alle velkommen i en atmosfære af hjertevarme og rummelighed. Man kan deltage noget af dagen eller hele dagen - det er helt op til dig selv.

Onsdagene er sat sådan sammen:

Kl. 14  åbner cafeen, og du er velkommen forbi til en kop kaffe eller te og et stykket nybagt brød. Du kan sidde stille og roligt og nyde atmosfæren, eller du kan få dig en snak om livets almindeligheder og festligheder, hvad enten det er på gode eller mindre gode dage.

Hvis du har brug for en fortrolig snak, står vores medarbejdere altid til rådighed.  

Kl. 17 indbyder vi til fællesspisning for kun 30 kr. Menuen består af to retter traditionel dansk mad, som sammensættes af vores dygtige kok. Under middagen synger vi fra højskolesangbogen, og måske er der en eller to der skal have en fødseselsdagssang med på vejen........ 

Kl. 18 afsluttes dagen med en gudstjeneste i en rolig og meditativ atmosfære.

Der er også plads til dig i onsdagsfællesskabet. Så velkommen på onsdag!